Artisttalk med MØ - En at spejle sig i.

mø_1 copy.jpg

En del af den rejse, som MØ selv har været igennem, er at sætte klare grænser for sit arbejde og huske at lytte til sig selv. Til trods for, at netop dette vil være under evig udvikling, er det stadig et råd som medlemmerne kan tage med sig i deres egen musikalske rejse

Et af formålene med at skabe et community blandt unge kvindelige musikere er, at etablere rollemodeller – både blandt medlemmerne og også fra den nuværende danske musikscene. Derfor blev medlemmerne af SheCanPlay, en blæsende søndag i november, inviteret til artist talk med Karen Marie Ørsted, bedre kendt som MØ.

MØ har en musikalsk livshistorie, som giver medlemmerne hos SheCanPlay et indblik i, hvordan en musikalsk rejse kan se ud, når karrieren tager fart både inden for de danske grænser men særdeles også i udlandet. Artisttalken blev anført af medstifter Karen Vincent, som gennem samtale med MØ tog medlemmerne gennem en rejse fra MØ’s spæde ungdomsår, hvor hun begyndte at interessere sig for musik, til i dag hvor hun er en af Danmarks største artister. Undervejs fik medlemmerne mulighed for at spørge ind til MØ’s fortælling og fik udspecificeret deres undren, spørgsmål og fik gode råd med på vejen til deres egen rejse.

Denne form for artisttalk har til formål at give medlemmerne blod på tanden til deres egen karriere, men også at føle sig hørt og genkendt i de følelser som kan opstå på vejen. Den erfaring som MØ har fået gennem hendes karriere, kan være en inspiration til hvordan medlemmerne af SheCanPlay vælger at udforme deres egen karriere i fremtiden. Og muligvis fungere som en god rollemodel for medlemmerne.

En del af den rejse, som MØ selv har været igennem, er at sætte klare grænser for sit arbejde og huske at lytte til sig selv. Til trods for, at netop dette vil være under evig udvikling, er det stadig et råd som medlemmerne kan tage med sig i deres egen musikalske rejse og huske på, når mavefølelsen ikke føles helt rigtig. Her kan et community og rollemodeller være en evig guideline til at følge drømmen på bedste vis. Og have en at spejle sig i.

126846647_422043202266705_2400614702319387361_n.jpg
Sarah Sølvsteen