Ny musikhandlingsplan: Kulturministeriet støtter vores arbejde med 4 mio. fordelt over de næste 4 år

Vi er så glade for, at Kulturministeriet har valgt, at anderkende og støtte vores arbejde med at skabe mere diversitet i musikbranchen. Den nye musikhandlingsplan giver os 4 mio. fordelt over de næste 4 år.

En del af denne nye musikhandlingsplan fokuserer på, at få flere kvinder og kønsminoriteter frem på den danske musikscene. Det betyder også at der fremover vil stilles krav til spillestederne om, at de skal opgøre og offentliggøre, hvem der står på deres scener. Hos SheCanPlay mener vi, at det er en afgørende del af en positiv udvikling, at hele musikbranchen skal tage aktivt stilling til repræsentationen.

Tusinde tak til alle jer der støtter, til alle vores dygtige mentorer og selvfølgelig til vores talentfulde medlemmer!

Vi ser frem til at fortsætte vores arbejde med at hjælpe og udvikle kvindelige og kønsminoriserede musiktalenter.

SheCanPlays co-founders Sarah Sølvsten og Karen Vincent

Sarah Sølvsteen