Solosessions

Hos SheCanPlay ved vi, hvor svært det somme tider kan være at lytte til egen intuition og turde tro på sit talent, når man befinder sig i en branche, der går så hurtigt hele tiden. Vi tror på, at den faglige og kunstneriske udvikling har de bedste vilkår, når man trives og føler sig set, hørt og holdt.

Derfor sætter vi særligt fokus på vores medlemmers mentale helbred, empowerment, trivsel, personlige og karrieremæssige udvikling. Medlemmerne får tilbudt solosessions og samtaler med vores daglige leder Mette Ohlendorff, der udover at være iværksætter og kulturproducent også er uddannet indenfor mindfulness, yin yoga og metakognitiv metode.

Gennem fokus på medlemmerne individuelt, finder vi ud af, hvordan vi støtter dem bedst muligt i deres musikalske rejse og udvikling både under og efter forløbets afslutning.

Sarah Sølvsteen