SheCanPlay — showcase

6. december afholdt vi den første SheCanPlay koncert. 15 af communityets medlemmer optrådte med deres egen musik foran et publikum, der var så dedikeret til showet at der måtte indlægges to ekstra pauser til frisk luft. Rammerne for aftenen var Ingolfs Kaffebar på Amager.

Stine Thorbøll
Seminar 2018
Screenshot 2019-06-20 at 14.30.30.png

Vi afholdt tre dages seminar på Samsø, hvor vi samlede alle medlemmer under et tag i en hel weekend. Vi kørte med Smukbussen igennem landet og samlede folk op undervejs. Ved ankomsten var der undervisning i ProTools, Apleton og Logic og dagen efter fulgte en hel dags arbejde med sangskrivningsprocessen og producerarbejdet. Underviserne i programmerne denne weekend var Tim Braüner som til dagligt er A&R hos BigBeat i New York, men tidligere har været musiker for bl.a. Burhan G og Christopher. Sangeren og sangskriveren Elias Seguija tog sig af Apleton og producer og A&R Saqib Hassan, som har arbejdet med bla. Thomas Helmig, Outlandish og Malk de Koijn underviste i Logic. Desuden underviste sangerinderne/sangskrivererne Soleima, Anya og Clara Sophie sammen med produceren Vasco i skriveprocessen, og alle deltagerne skulle have lavet et nummer færdigt på en dag. Vi sluttede dagene af med en peptalk fra journalist og debattør Dorte Toft og åbnede dagene med indlæg fra musikelskeren Sandie Westh fra P7 mix.

Stine Thorbøll
Recording

Medlemmerne af SheCanPlay fik hver søndag i oktober måned mulighed for at arbejde i studierne hos musikselskabet Disco:Wax. Producer og musiker Frederik Buchard åbnede dørene fire søndage i træk og gav gode råd undervejs.

Stine Thorbøll
Logic-undervisning med Andreas Krüger

Produceren Andreas Krüger lukkede op for sit studie en lørdag i september for at undervise fire af SheCanPlays medlemmer i programmet Logic. Andreas har produceret for musikere som Gulddreng, Bro, Faustix, KIDD og Kato men startede sin karriere som guitarist og sangskriver i rockbandet Siamese. Han har arbejdet i Logic i mange år og gav de fire fremmødte en masse gode råd og vejledning i, hvor man bruger programmet. Det blev en fem timer lang og meget koncentreret session!

Stine Thorbøll
Smukfest & recording
Screen Shot 2018-09-03 at 23.43.37.png

Roadtrip! Udflugt til Smukfest.

Vi fik muligheden for at tilbyde vores medlemmer adgang til Live Camp på Smukfest. På Live Camp var der koncerter fra en række af landets nye bands, og Dynaudio stillede et mobilt studie til rådighed for Live Camps optrædende samt SheCanPlays medlemmer.

Stine Thorbøll
A&R sparring

A&R manager Victoria Jespersen fra Warner Music Danmark stillede hele juli sine ører og mail til rådighed i forhold til sparring på konkret musik og gode råd generelt.

Victoria er 24 år og A&R hos Warner Music Denmark. Hun har netop afsluttet en bachelor i Music Management ved Rytmisk Musikkonservatorium, hvor hun i den forbindelse arbejdede med publishing i Los Angeles i et semester. Tidligere har Victoria arbejdet med digital marketing på EMI samt været Manager hos Splay Danmark. Hun arbejder hos Warner Music Denmark bl.a. med Josef Lee og Frederik Leopold.

Stine Thorbøll
Med Medina og Providers i studiet

En af de største sangerinder i Danmark, Medina og hendes faste producer-duo Providers lukkede dørene op for deres musiklaboratorium, så SheCanPlays medlemmer kunne få indblik i, hvordan det foregår, når der skabes ny musik fra det succesfulde triumvirat. Bag producernavnet Providers finder man Jeppe Federspiel og Rasmus Stabell, som ud over deres godt ti år lange samarbejde med Medina, har skrevet og produceret for musikere som Rasmus Seebach, L.O.C, Ankerstjerne og Stine Bramsen. SheCanPlays medlemmer fik mulighed for at komme helt tæt på arbejdsprocessen denne dag sammen med Medina og Providers.

Stine Thorbøll
Første seminar

SheCanPlays allerførste seminar og dermed også startskuddet for vores community. Her fik vores medlemmer undervisning af fire dygtige musikfolk med bred erfaring i rollerne som producer, sangskriver og tekstforfatter. Seminaret foregik på Rytmisk Konservatorium i København.

Stine Thorbøll